Sådan gør vi

Teater og drama på Ryparken Lille Skole                                      Marts 2016

 

Hvordan gør vi

På Ryparken Lille Skole vægter vi dramaundervisning/teaterfremstilling højt som oftest i et samarbejde med faget musik. Klasse/dansklæreren og musiklæreren står for undervisningen.

Fra 2.-7.kl. deltager klassen i et teaterprojekt en gang om året af 1 - 5 ugers varighed afhængigt af børnenes alder. Projektet afsluttes med en teaterforestilling med band, sang og musik, der vises for børn fra andre skoler, forældre osv.

Derudover undervises der i drama i 4. og 5.klassetrin.

 

Fagområdet tænder som oftest en gejst i børnene, der viser glæde ved og lyst til at udtrykke sig i dramatisk form gennem leg, fantasi og fordybelse.

 

Hvad lærer børnene

Kernen i teater/drama er det skabende arbejde, hvor oplevelse og erkendelse er forbundet med den æstetiske udtryksform. Det unikke ved faget er elevernes mulighed for kropsligt og kunstnerisk at udtrykke tanker, følelser og erfaringer i dramatisk form og herigennem forholde sig til sig selv og omverdenen. De lærer og husker med krop og følelser.

 

At arbejde dramatisk giver børnene sociale, personlige og følelsesmæssige kompetencer. Gennem de mange fortællinger og den særlige udtryksform indlever børnene sig i andres situationer. Det styrker udvikling af empati og evnen til at se en sag fra flere vinkler.

Gennem træning af kroppen lærer børnene at udtrykke sig med den. Kontakten med kroppen giver børnene en sund fornemmelse af, hvem de er, og hvad de kan. De træner handling, at fokusere opmærksomhed og energi.

Deres selvbillede bliver justeret, ligesom vi også oplever, at de får nye øjne på deres kammeraters evner.

Drama giver mulighed for at udvikle og arbejde med identitetsopfattelsen – at sætte sig selv på spil i spil. Når børnene spiller roller, leger de med identiteten og udvikler flere handlemønstre/kompetencer.

Drama er på denne måde både et udtryks- og et erkendelsesfag, hvor der i elevernes læringsprocesser skabes en syntese mellem intellekt, krop, følelse og skabende virksomhed.

 

Samtidigt styrker det fællesskabet, alle løfter i flok mod et fælles mål og alle er en uundværlig del. Ingen kan undværes enhver replik fører videre til den næste – uanset størrelsen. Teater er en kæmpe samarbejdsøvelse. Det enkelte menneske må være fleksibelt og nærværende, gå på kompromis, behovsudskyde.

 

Teaterperioderne munder konkret ud i forestillinger og tager udgangspunkt i det praktiske arbejde, hvilket også præger også periodens arbejde, således at der er grænser hvor meget tid der bruges på improvisering og træning af teaterteknikker.

Anderledes forholder det sig i dramatimerne på 4. og 5. Klassetrin, hvor undervisningen fokuserer  på at lege med de dramatiske virkemidler og træne kropsudtryk, kropsbevidsthed, koncentration og energi, stemme bl.a. gennem lege, øvelser og improvisationer. Samtidigt arbejdes der med bevidsthed om teatrets genrer og virkemidler.

 

Teaterperioderne:

1. kl. arbejder 1-2 uger med et projekt i dansktimerne, der munder ud i et teaterstykke.

2. og 3.kl. samarbejder om et teaterstykke over en periode på 3 uger i samtlige formiddagstimer.

4. og 5.kl. samarbejder om et teaterstykke over en periode på 4 uger i samtlige formiddagstimer.

 

6. og 7.kl. arbejder i 5 uger i samtlige formiddagstimer med eget stykke, som de senere på året optræder med på Lilleskolernes teater- og musik festival.

 

Teaterstykkerne

Generelt gælder for indholdet i teaterstykkerne, at en for eleverne meningsfuld fortælling omsættes til en dramatisk form i en sammenhæng med musik og sang.  

I de mindre stykker er fokus på kroppens udtryk, mens de større børn i højere grad kan arbejde med replikker. Det er primært lærerne, der skriver manuskriptet. På de større klassetrin er eleverne ofte medskrivere af de enkelte karakterers monologer, scener i teaterstykket og i sjældnere tilfælde hele rammen for plottet.

Ligesom at eleverne både skriver og komponerer en del af sangene.

I de yngre klasser er temaet for et teaterstykke ofte et sagn eksempelvis fra den nordiske mytologi.

På mellemtrinnet er udgangspunktet ofte et eventyr/roman, og for børnene i 6.-7.kl. rummer manuskriptet ofte et samfundsmæssigt perspektiv, såsom flygtninge, mobning….

 

Rollerne

De fleste interessante teaterstykker har en blanding af både store og små roller. Det kan derfor være svært at dele sol og vind lige. Rollefordelingen sker i samarbejde med børnene, så alle så vidt muligt får en funktion der passer til deres lyster og evner. Har børnene mindre roller får de som regel også flere roller, eksempelvis dansescener, kor osv.

Der kan være meget status forbundet med de store roller og indimellem gives en sådan rolle også til et barn for at ændre dets status i børnegruppen.

Vi oplever også ind imellem børn, der ikke ønsker at optræde på en scene og finder det meget grænseoverskridende at stå frem foran et publikum. Generelt vil vi forsøge kærligt at presse børnene til at tåle at stå på scenen, men alligevel findes der børn for hvem det er en uoverstigelig forhindring. Disse børn gives andre opgaver i forbindelse med forestillingen. Eksempelvis benytter vi små hjemmelavede film som både scenografi og en del af handlingen, og her gives en mulighed for at arbejde med det dramatiske udtryk under mindre pressede omstændigheder.

En anden mulighed vi har er, at børnene kan påtage sig rollen som teknikere eller musikere. Teknikerne styrer lys og lyd på opsætningen.

 

Andre faglige opgaver under teaterperioden

I en teaterperiode er skemaet omlagt og samtlige formiddagstimer i perioden bruges til at arbejde med teateropgaverne. Der sættes også nogle faglige mål for andre fag, opgaver der kan arbejdes med, som hjemmearbejde eller når der opstår ventetid. Det vil dreje sig om enkle træningsopgaver, såsom træning af håndskrivning, frilæsning, stavetræning, matematikrepetition.

Børnene skal have faste konkrete mål, der skal være lette at krydse af.

En anden mulighed er, at børnene har et skyggeskema som medhjælpere i en fast klasse.

 

 

Udviklingsskema

Udvikling af sociale kompetencer ved at

Udvikling af personlige kompetencer

Ved at

 

Udvikling af teaterfaglige kompetencer

 

Udvikling af andre fagligheder

 

 

- indgå i forpligtende fællesskab

 

- samarbejde

 

- at have opmærksomhed på andre end sig selv

 

- hjælpe hinanden

 

- opdage nye sider hos hinanden / opblødning af sociale roller

 

- feedback / konstruktiv kritik af hinanden

 

- udfordre sin egen rolle / nyt syn på sig selv

 

- opleve og træne nye handlemønstre gennem sine erfaringer med rollen

 

-få nye erfaringer med nye menneskelige handlinger

 

-turde stå frem og blive set

 

- overvinde usikkerhed

 

- være tilstede i nuet og arbejde med koncentration

 

- Vente på tur / behovsudskyde

 

- udvikle følelsesmæssig kompetencer såsom indlevelse og empati

 

- præstere under pres, tåle ikke forudsete ændringer

 

 

Udvikling af færdigheder med at bruge teater/drama som udtryksform med krop og stemme som udtryksmiddel.

 

Gennem:

- karakter arbejde

(indtage / indleve sig i rollen)

 

- statusarbejde

(høj og lav status)

 

- kropssprog (mimik

- gestik)

 

 

- retoriske evner

( artikulation,

det mundtlige sprogs nuancer)

 

- kunne udtrykke følelser

 

- improvisation, nærvær og åbenhed

 

 - indgå i at samarbejde om dramaturgiske valg og deres udmøntning

 

- dans og bevægelse

 

- musik som virkemiddel i forestillinger

 

-iscenesættelse  af forestillingen ( lys og lydeffekter, teknologiske elementer)

Danskfaglige kompetencer:

 - genrekendskab/ erfaring med at fortælle historier og en histories opbygning

- analyse / fortolkning

-personkarakteristik

- manuskript skrivning

- mundtlig fremstilling

 

Musikfaglige kompetencer:

- komponere musik

- spille instrumenter

 - samspil

- sangteknik

- kortræning

- performance

 

Billedfaglige kompetencer:

- teknikker i billedbehandling gennem fremstilling af rekvisitter og kulisser

-  videofremstilling