Året rundt

Lille skolernes dag

Lilleskolens dag er et åbent hus arrangement,  hvor skolen er åben en lørdag i oktober/november kl.10-13 hvert år for interesserede forældre og børn.

Som noget ganske særligt har vi hvert år et lille undervisningsprogram for børnehavebørn, der kunne tænke sig at starte på skolen. Forældrene får lov at stå på sidelinjen og se med.

Programmet starter kl.10 med rundvisning på skolen. Eleverne fra 7.kl. fortæller, mens forældre og børn føres rundt til alle lokaler.

På den efterfølgende morgensamling  for alle gæster synges og fortælles historie.

I løbet af de næste timer er det muligt for børnene at deltage i små undervisningsforløb i dansk, matematik, musik og bevægelse, historie/billedkunst.

Eleverne fra 7.kl. bestyrer igennem dagen en cafe, hvor der sælges sandwiches og kager, samt drikkevarer-

I  november afholdes ydermere et orienteringsmøde en aften  for forældrene, hvor vi fortæller stort og småt om vores lille skole på Østerbro.

På siden her vises billeder fra sidste åbent hus arrangement på lilleskolernes dag. Det var nogle søde og spændte børn og voksne der kom og besøgte os.

De blev tage godt imod af lærerne og 7. klasse, der med store smil viste de kommende minikrogsbørn og deres forældre rundt. Der blev fortalte levende om vores struktur og hverdagen på vores skole.

Til morgensamlingen blev der sunget og Mette fortalte en historie.

Dagen bød på spændende smagsprøver af forskellig undervisning. Børn og voksne havde muligheden for at lave rytmik med Inger og Henning, lave matematik med Steen og Nils samt dansk med Judy og Jimmy.

7. klasserne stod for en lækker forplejning. Der blev serveret sandwich og nogle fantastisk flotte kager. Overskuddet går til deres englandstur.